Lokalaftale 13 - Sygeløn for fastansatte medarbejdere
 
I tillæg til Industriens Overenskomst § 29 Sygdom/tilskadekomst udbetales fuld løn under sygdom i hele sygdomsperioden til fastansatte medarbejdere under følgende forudsætninger:

1. at medarbejderen ikke ved ansættelsen har fortiet en sygdom, som har betydning for stillingens varetagelse. Såfremt sygedagpenge skal udbetales via lønnen, skal dagpengeformular, som fås i HR-afdelingen, være afleveret i udfyldt stand.

2. at sygdommen ikke skyldes at medarbejderen har pådraget sig denne ved en forsætlig eller grov uagtsom handling.

3. at medarbejderen telefonisk underretter afdelingen den første sygedag, senest en time før arbejdstids begyndelse, og at “Tro- og loveerklæring”, herunder via e-mail, er Gate Gourmet Denmark ApS i hænde på 3. dagen om morgenen.

4. at såfremt Gate Gourmet Denmark ApS forlanger lægeerklæring fra 4. dagen, skal medarbejderen fremsende en sådan, som skal udstedes ved personlig konsultation. Udgiften til denne lægeerklæring betales af virksomheden.

5. Såfremt den telefoniske besked om sygdom samt “Tro- og loveerklæring” fremsendes for sent i forhold til de anførte frister, fortabes ovennævnte ret indtil gyldig dokumentation foreligger i virksomheden.

6. Raskmelding skal foretages ad samme kanaler så tidligt som muligt, dog senest een time inden arbejdstids begyndelse.

Denne lokalaftale følger Industriens Overenskomst § 8, stk. 1.