En ny start ?

 

Da jeg i 2009 skulle flytte fra flykøkkenet LSG på skulle jeg sige farvel til mange gode kolleger og på gensyn til de som fulgte med i de to nye køkkener i Dragør og på Amager Landevej . I den sidste tid på LSG var der stor forvirring og mange tiltag og forhåbninger om hvilket firma vi skulle arbejde for og om man kom med over .Ofte tænkte man ” det bliver sgu godt at få en ny start så vi kan få arbejdsro og styr på produktionen ”.

Vi mødte forventningsfulde op på de nye arbejdspladser i maj 2009 og blev straks kastet ud i nye udfordringer og mødte en masse nye søde kolleger som tog imod os ,på alle mulige sprog ,med en vis skepsis da vores rygte var løbet i forvejen og man sikkert havde forventet at vi mødte op med revolution og røde faner i håndbagagen .

Vi viste os hurtigt som gode kolleger og der var ingen problemer ud over at der er så lidt plads i huset at man står usædvanligt tæt ,men det er jo kun rart at komme hinanden ved . Men også dette ” lille ” problem er der taget kærligt hånd om man smed simpelthen bordene ud og skabte en masse udenoms plads i løbet af en nat .Det skabte ganske vist endnu mindre arbejdsplads ,men vi kom hinanden endnu mere ved og det skal nok blive godt alt sammen forsikrede man os . Det blev sagt at vi ikke kunne tjene penge, men dette blev afvist vi kom på forsiden af sladderpressen fordi det viste sig at være muligt at tjene penge i GG .

Vi har i den forløbne periode haft adskillige chefer og man har sjældent hørt om så mange tiltag , forhåbninger og store planer om at bringe skuden på ret køl, det er sgu som om spøgelset er flyttet med, vi håber snart der dukker en ”Ghost Buster ” op der kan få det hele ned på jorden til gavn for alle ,så vi kan se en tryg hverdag i møde og få ”en ny start ”

 

Venlig hilsen med højt humør og optimisme

 

Ole Olsen køkkenet